Standerhejsning lørdag d.20. april kl.10.00


Banerne er ved at være klar og vi glæder os til at se medlemmerne og også nye spillere til standerhejsning lørdag d. 20. april kl.10. 



Tennissportens dag lørdag d. 27. april

Tennissportens dag er en landsdækkende begivenhed og vi mødes ved tennisbanerne kl.10.00. Her er en god chance for at lære lidt om sporten og prøve hvordan der er at spille tennis, hvis man ikke har prøvet det før. Vi har ketsjere og bolde, men husk tennissko!


En vellykket pickleballstævne søndag d.7.april

24 ivrige pickleball spillere var med til at gøre vores første stævne til en virkelig god begivenhed. Spillerne kom fra bl.a. Hornsens, Vejle, Kristrup og Mørke.

                                                                                                               



Referat af medlemsmøde i tennisafdeling torsdag d.30 november

Dirigent: Lars  Referent: Angela

Formandens beretning

Formanden, Ann, redegjorde for årets begivenheder, som startede med standerhejsningen d.16.april.  Der er p.t. 50 medlemmer. Træning varetages af Ann og Jan og 2 gange i år har vi købt træning hos Simon Dinesen fra Ebeltoft. Der var fin tilslutning til træning og fællesspil hos seniorerne, men vi har meget få juniorer.

I DGI turneringen var der 5 hold. I år var der to Dame 4 hold med flere nye spillere. Vi kunne ønske os en niveauopdeling, men DGI har forklaret, at der ikke er et tilstrækkelige antal hold tilmeldte.  

Der var også fin tilslutning til både Brugsen Cup og Sparekassen Kronjylland Cup.

Fra Mørke Sparekasse Fond modtog vi midler til indkøb af 2 borde- og bænkesæt og skabe og borde til klubhuset.

Efter en lidt langsom start er der kommet godt gang i Pickleball, som vi spiller om onsdagen, hvor vi har 5 baner. Vi planlægger at deltage i forskellige Pickleball stævner efter jul.

Formanden afsluttede sin redegørelse med at takke bestyrelsen, Jan og banemændene.

Banemændene: Søren, Poul og Jacob forklarede, at de havde en svær start i foråret, da banerne var meget våde. Til gengæld blev banerne rigtig gode, da sæsonen begyndte. Banemændene ønsker sig nogle nye redskaber, bl.a. nye koste og de vil se på udvalget. Banemændene fik ros for deres arbejde.

Klubturnering v. Kristian. Vi ændrede vores klubturneringsmodel i år, således at turneringen blev afviklet i løbet af 3 uger og var en ”knockout” turnering. Der var meget stor opbakning, og vi var enige om at bruge den samme model i 2024. Datoen for finale skal meldes ud i god tid. Og vi beholder vores ”flødeboller ” lodtræknings aften!

Forslag til flere aktiviteter: Venskabskampe mod f.eks. Rønde og Ådalen, en genoplivning af Heinemeier Open, hold, der udfordrer hinanden. Tennis Camp.

Juniorer: Vores største udfordring er at få fat i flere unge spillere. Vi skal kontakte skolen. Siri tager det med til skolebestyrelsesmøde.

Tennissportens Dag: Søren foreslog en reklamesøjle uden for idrætsforeningen.

Valg til bestyrelsen: Alle 4 medlemmer af bestyrelsen Ann, Gitte, Kristian og Angela ønskede genvalg – de blev genvalgt.

Evt.: Trappen ned til banerne – Jan har snakket med Thomas Ring fra MIC og har fået at vide, at tagrenderne og trappen repareres. Banemændene: Klubhuset skal males udvendigt og skabe skal købes.

Jan mindede medlemmerne om årsmødet i MIF torsdag d. 29. februar.

Mødet afsluttede med gløgg og æbleskiver!

 

Finaledag lørdag d.9. september

1. Pia 2. Ann                                  1. Gitte og Magny  2. Lene og Ann

Resultater af finaler tirsdag d. 12.

Herredoubles: 1. Carl Emil og Mike 2. Kristian og Frank

Mix doubles:     1. Pia og Jacob       2. Ann og Lars.

Herre Single:    1. Jacob    2. Lars




Pickleball i Hallen

Starter onsdag d.20. september fra kl.19.30 - 21.00 - bemærk! Nyt tidspunkt!

Tilmelding - log ind på Holdtilmelding. Der er to muligheder -med eller uden multikontingent.

Vi har fået nye tider i hallen, som betyder, at vi kan spille i halvanden time med hele 5 baner!  Vi glæder os til at se rigtig mange spillere i år, både erfarne og nye. Yderligere info kan fås hos Kristian Bjerregård tlf.: 25372189.

Pickleball blev demonstreret ved "Mød os i Mørke":

Hvem fik formandens pris i år? 

Hvert år uddeles formandens pris til et medlem, der har været særligt aktivt og f.eks.har gjort stor fremskridt med sit spil. I år gik prisen til Hanne Holmskov - tillykke!

Sparekassen Kronjylland Cup lørdag d.16. september

Fin tilslutning til vores årlige turnering, som er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland.

Dejligt at se vores venner fra Øster Alling og Sjælland! 

Robert og Angela delte en første plads med 18 point, skarpt efterfulgt af Erik, Bettina, Hanne og Helene med 17 point hver. 



"Rigtige Kvinder spiller tennis" i Grenå

Flødeboller og lodtrækning onsdag d.16.august




Husk at holde øje med denne hjemmeside for nyheder og evt. ændringer. 


Dagli' Brugsen Cup Lørdag d.10. juni 

Tillykke til Bettina, vinderen af dette års byfest turnering Dagli' Brugsen Cup. En delt andenplads gik til Marianne, Ann og Robert. En dejlig dag med spændende kampe og godt humør. Formanden, Ann, som  her ses med vinderen, takkede Erik Post fra Dagli' Brugsen for hans opbakning.

 Erik havde travlt med at deltage i Sponsorcykelløbet sammen med Jan, som repræsenterede  Tennisafdelingen.

"Knockout" turnering for kvinder lørdag d.20. maj

En hyggelig formiddag for de 8 kvindelige spillere, som deltog i vores første "Knockout" miniturnering. Gitte og Angela kom på 1. pladsen, skarpt efterfulgt af Lone F. og Siri, Ann og Marianne på 3. plads og Hanne og Bettina på 4. plads. Vi forsøger forskellige ideer i forbindelse med klubmesterskaberne, som spilles senere på året - især ideen om at klubmesterskaberne afvikles over kortere tid end i de senere år. Det er også vigtigt for os, at der er flere, der deltager i mesterskaberne.

                                                         


Husk at holde øje med denne hjemmeside for nyheder og evt. ændringer. 


Standerhejsning lørdag d. 15. april 

Dejligt at der kom så mange til standerhejsning !
Ann (formanden) takkede banemændene og alle, der havde hjulpet med at gøre det hele klar til den kommende sæson. 
Vigtig info!!
Vi satser på at kunne mødes til første fællesspil  lørdag d. 22. april kl.9.00.
Træning for juniorer: 1. gang onsdag d. 26. april kl.17 - 18 med Ann.
Der kommer yderligere information om træning for voksne snarest. 
Tennissportens dag starter lørdag d. 29. april kl.10  - også mere om senere.
Betaling- og banebooking system forventes at være klar i løbet af den kommende uge. 


     

 
                            


Hvordan booker man en bane? Og hvad med betaling?

 Man kan ikke booke en bane, hvis man ikke har betalt. 

Vælg "Banebooking" i tennismenuen.  (Ikke Holdtilmelding) 

Log Ind.  Hvis du er nyt medlem i idrætsforeningen MIF, skal du oprette en profil. Når du har logget ind, skal du vælge "Betal " fra menuen foroven. Der kommer flere valgmuligheder - junior, unge, senior og multikontingent. Du vælger den, der passer, og bliver sendt videre til betaling. 

Husk! Hvis du har Multikontingent, skal du alligevel registreres i tennisafdelingen. Ellers kan du ikke booke og andre kan ikke booke dig som makker. Du vælger Multikontingent fra betalings menuen og betaler 0 kroner.  

Hvis du har problemer med at betale og booke, kontakt venligst Ann (41426127) eller Angela (61364369)

Referat af medlemsmøde torsdag d.17. november 2022

Beretning fra formanden: Ann gennemgik sæsonens begivenheder. Træning med Magnus Uggerhøj var en succes med mange deltagere både børn og voksne. Det haltede til gengæld med deltagelse i klubmesterskabsturneringen. I år blev der kun spillet i tre rækker – damesingle, damedoubles og mix. Pickleball, som startede i hallen i september, er meget populær, og der er kommet mange nye spillere. 

Klubturnering fremover: Kristian havde udarbejdet en ny model til afvikling af klubturnering.  Klubmesterskabet kunne spilles i løbet af 2 uger sidst i august, når DGI kampene er færdige. De indledende kampe kunne evt. også spilles, hvor vi plejer at have fællesspil. Kristian arbejder videre med forslaget, og der var opbakning fra de tilstedeværende medlemmer.

DGI turneringshold 2023: I år var der 5 turneringshold, og vi regner med at kunne stille op med de samme i 2023. Der var to dame 4 hold – et rutineret og et begynderhold. Angela kontakter DGI, da vi kunne ønske os, at der tages hensyn til spillernes erfaring, når der laves puljer. 

Erik I. efterlyste turneringshold for +60 – eller +70. Det spørger vi DGI om.

Bestyrelsen: Ann blev genvalgt som formand for en 2 årige periode og Pia, Gitte, Kristian og Angela blev genvalgt. 

Forårsrengøring af klubhuset m.m.: Lene, Jan og Siri er tovholdere. Lone F. og Marianne maler bænkene. 

Vi skal have et nyt flag. Siri undersøger mulighederne. Vores bord/bænke trænger til udskiftning. Skal klubhuset males udvendigt?

Grantræerne – skal de fældes? Hvad kan vi bruge som erstatning? Der var flere forslag bl.a. cypresser, efeu. Skal vi plante noget langs hallen, hvor vinden volder problemer? Ann spørger MIC og Henriks Haveservice.

Hjemmeside/Kommunikation: Sms funktionen virker fint, når træning er aflyst. Det er lidt mere problematisk med Messenger, som bruges i forbindelse med turneringstræning. Husk – kun thumbs up og kun når man kan komme! 

Padeltennis MIC har luftet planer om oprettelsen af en padelbane. Vi syntes godt om ideen, men mente samtidigt, at padeltennis skulle være en idrætsgrene for sig og ikke være under tennisafdelingen. Ann snakker med MIC.

Evt.: Der er gang i Pickleball, og vi snakkede om muligheden for at kunne spille 2 gange om ugen. Måske lørdag formiddag? Siri vil organisere et pickleball-stævne. 

Ordstyreren (Angela) takkede for god ro og orden – og så fik vi gløgg og æbleskiver. 

Ref.: Gitte                                                                                   

Finaledag lørdag d.17. september 2022

Der blev spillet 2 rækker i klubmesterskabsfinaler - damesingles og damedoubles. Mixkampen spilles på et senere tidspunkt. Vinderen af damesingles 2022 blev Pia Østergaard, som slog Ann Christiansen og i damedoubles vandt Ann Christiansen og Lene Christensen over Elise Jørgensen og Angela Heinemeier. 



Pia og Ann                                                     Ann og Lene                                                              Pia uddeler præmier til Elise og Angela


     


Mix finale torsdag d.29. september

Der var en kold og regnfuld aften men sikken en spændende 3-sætskamp, hvor Pia og Jacob endte med at vinde over Magny og Hans Henrik. 

Tillykke til alle fire for god underholdning!


Lørdag d.11. juni

I forbindelse med Mørke Byfest blev der spillet afdelingens første turnering for i år. En dejlig formiddag med solskin og spændende tennisspil. Vinderen i år blev Marianne Baltzersen med 25 point, tæt efterfulgt af Kristian Bjerregård og Robert Peters på en delt 2. plads. Lene Christensen (en førstegangs deltager!) kom på 3. plads. Tillykke til alle vinderne!



 DGI turneringer

Turneringsspillere har fået nyt tøj - tak til Rønde Sparekasse!


 


                        

 Puljevindere i DGI turnering 2021: Dame 4 og Mix

Rigtige Kvinder 

Søndag d.5. september var vi flere kvinder fra Mørke og Allingåbro, der var til "Rigtige Kvinder spiller Tennis" dag i Grenå.  En supergod dag med masser af solskin og godt spil. Vores Mørke/Allingåbro Magny og Helene vandt deres pulje - tillykke! Herunder et billede af nogle af deltagerne.

                                                  

 


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram