2024- 2025
Pickleballstævne søndag d.12. januar

Flot tilslutning til vores pickleball stævne d.12. januar! Der var mange spillere fra Mørke, men også spillere fra bl.a. Ringkøbing og Vejle.
Pickleball vinter 2025
Vil du være med til at spille pickleball i 2025? Pickleball starter igen efter jul torsdag d.2. januar og sæsonen varer indtil begyndelsen af april.
Der er oprettet 2 tilmeldingsmuligheder -en for folk, der har Multikontingent og en for "ikke Multi" folk. På hjemmesiden skal du vælge "Holdtilmelding" og derefter "Tilmeld". Hvis du først starter med at spille efter d.1. januar, koster det kun 350 kr.
Referat af medlemsmøde i tennisafdelingen onsdag d. 4. december 2024
Formanden Ann Christiansen gennemgik årets begivenheder i tennisafdelingen:
Træning: Da det ikke lykkedes os at få et juniorhold i gang, fik de voksne 2 timers træning om ugen ved Magnus Uggerhøj fra DGI indtil sommerferien. Efter sommerferien var det Jan og Ann, som tog sig af træning.
Vi har haft 4 hold i DGI turneringen, og selv om vi ikke har vundet noget i år, er vi enige om, at deltagelse i turneringen er sjov og lærerig. Men vi kunne ønske os, at det ikke var nødvendigt at rejse helt så langt, når der skulle spilles. Næste år håber vi at kunne arrangere kampe med de lokale klubber, f.eks. Rønde (som vi gjorde i år), Hornslet eller Ryomgård.
Flere medlemmer var i Boxen i Herning for at se bl.a. Holger Rune og Caroline Wozniacki i opvisningskampe.
Der var god tilslutning til både Brugsen Cup og Sparekassen Kronjylland Cup og Klubmesterskabsturneringen.
Vi har fået penge fra Mørke Sparekasse Fond til et skur til opbevaring af redskaber m.m.
Det gik (og går) godt med Pickleball, og alle var glad for stævnet i april med Kenneth Pedersen fra Kristrup som instruktør. Siri og Ann har været på trænerkursus i Pickleball.
Banerne har været meget fine i år og formanden takkede banemændene for deres arbejde. Hun takkede også bestyrelsen. De fremmødte takkede også formanden for hendes store engagement.
Bestyrelsen: Rasmus Rahbek er nyvalgt til bestyrelsen, som i øvrigt består af Ann, Gitte, Kristian og Angela, som alle ønskede genvalg.
Evt.: Det er vigtigt med god kommunikation til medlemmerne. Maj Britt bemærkede, at det ikke var altid, at begge baner var ledige til fællesspil, hvis der er turnering i gang.
Lars havde snakket med Ann om at lave en ”handicap” turnering, hvor f.eks., den dygtigste spiller kunne starte med 0 -3 i partier. En anden mulighed, som Angela har prøvet engang, er at den dygtige spiller starter med -15 eller -30 i hvert parti. Vi vil i hvert fald afprøve de forskellige muligheder.
Juniorer: I 2025 vil vi lave en stor indsats for at få juniorafdelingen i gang igen. Hvis der er penge på budgettet, skal vi bruge dem på at få fat i en DGI træner til skoleklasser. Der kom flere ideer frem – at man kontakter SFO og juniorklubben, at man inviterer børnene, når der er sommerlejr i maj. Flere medlemmer tilbød at hjælpe i løbet af dagen med det praktiske.
Der er også nogle praktiske opgaver, der skal laves i forbindelse med opsætningen af det nye skur og vedligeholdelsen af klubhuset. Poul har meldt sig som maler.
Der planlægges et pickleballstævne d.12. januar kl.10 - 14.
Rasmus foreslog en aftenturnering med grill måske sidst i juni – det blev vedtaget.
Ref.: Angela
PS. – så fik vi gløgg og æbleskiver!
Klubmesterskaber 2024
Dejligt sommervejr på finaledagen!


Resultater:
Mix: 1. Pia og Jacob 2. Ann og Rasmus Damedoubles: 1. Lene og Ann 2. Siri og Bettina
Damesingles: 1. Pia 2. Ann Herredoubles: 1. Bastian og Jacob 2. Frank og Hans Henrik
Og en late night session, hvor det var lidt koldere!


Resultatet af herresingles 2024: 1. Jacob Jensen 2. Rasmus Rahbek
Sparekassen Kronjylland Cup lørdag d.21. september
Flot tilmelding til vores årlige Sparekassen Kronjylland dag! Vinderne i år ses her på billedet:

Hans Henrik, Hanne, Magny , Siri og Verner alle opnåde 18 point - tillykke
Herunder et gruppebillede af samtlige 23 spillere
Formandens pris - som i år blev til to!
Jette Larsen og Rasmus Rahbek modtog formandens pris 2024 for deres indsats og engagement.


Brugsen Cup lørdag d. 8. juni
18 spillere trodsede det dårlige vejr og gennemførte Brugsen Cup, som spilles i forbindelse med Mørke Byfest. Præmier og frokosten blev sponsoreret af vores lokale Brugs og formanden, Ann Christiansen, takkede Erik Post, Brugsuddeleren, for hans støtte. (Se billedet)
To spillere, Hanne Holmskov og Erik Ipsen havde fleste point, efterfulgte af Gitte Brun, Rasmus Rahbek og Hans Henrik Fynbo. Tillykke til vinderne!
Tur til Boxen i Herning
Flere medlemmer af Mørke tennis var i Boxen for at se Caroline Wozniacki og Holger Rune i aktion bl.a. mod Elena Svitolina og Gaël Monfils. En sjov og inspirerende tur!
Standerhejsning lørdag d.20. april kl.10.00
.jpg)
.jpg)
.jpg)
-Stander24.jpg)
Tennissportens dag lørdag d. 27. april
Tennissportens dag er en landsdækkende begivenhed og vi mødes ved tennisbanerne kl.10.00. Her er en god chance for at lære lidt om sporten og prøve hvordan der er at spille tennis, hvis man ikke har prøvet det før. Vi har ketsjere og bolde, men husk tennissko!

Træning starter på onsdag d.1.maj. Vi har været heldige at få Magnus Uggerhøj fra DGI til at komme. Børnetræning 17.30 - 18.30. Voksne 18.30 -19.30.
Brugsen Cup lørdag d. 8. juni
I forbindelse med Mørke byfest spiller vi Brugsen Cup lørdag d. 8. juni - en doubles turnering med skiftende makker. Præmier sponsoreres af Brugsen i Mørke.
Hvis du vil booke en bane...
Hvis man vil i gang med at booke bane og spille, skal man vælge Tilmelding og Banebooking (ikke Holdtilmelding) fra menuen på hjemmesiden. Det står helt oppe foroven (sorte bogstaver på hvid baggrund). Det ser nemlig lidt anderledes ud end sidste år. Så skal man logge ind, hvis man har en profil ellers skal man oprette en profil.
Man kan ikke booke før man har betalt, så vælg Betal og derefter vælg det kontingent, der passer. Hvis du har Multikontingent, skal man også "betale" - 0 kroner. Hvis der er problemer, er vi klar til at hjælpe.
En vellykket pickleballstævne søndag d.7.april
24 ivrige pickleball spillere var med til at gøre vores første stævne til en virkelig god begivenhed. Spillerne kom fra bl.a. Hornsens, Vejle, Kristrup og Mørke.

Referat af medlemsmøde i tennisafdeling torsdag d.30 november
Dirigent: Lars Referent: Angela
Formandens beretning
Formanden, Ann, redegjorde for årets begivenheder, som startede med standerhejsningen d.16.april. Der er p.t. 50 medlemmer. Træning varetages af Ann og Jan og 2 gange i år har vi købt træning hos Simon Dinesen fra Ebeltoft. Der var fin tilslutning til træning og fællesspil hos seniorerne, men vi har meget få juniorer.
I DGI turneringen var der 5 hold. I år var der to Dame 4 hold med flere nye spillere. Vi kunne ønske os en niveauopdeling, men DGI har forklaret, at der ikke er et tilstrækkelige antal hold tilmeldte.
Der var også fin tilslutning til både Brugsen Cup og Sparekassen Kronjylland Cup.
Fra Mørke Sparekasse Fond modtog vi midler til indkøb af 2 borde- og bænkesæt og skabe og borde til klubhuset.
Efter en lidt langsom start er der kommet godt gang i Pickleball, som vi spiller om onsdagen, hvor vi har 5 baner. Vi planlægger at deltage i forskellige Pickleball stævner efter jul.
Formanden afsluttede sin redegørelse med at takke bestyrelsen, Jan og banemændene.
Banemændene: Søren, Poul og Jacob forklarede, at de havde en svær start i foråret, da banerne var meget våde. Til gengæld blev banerne rigtig gode, da sæsonen begyndte. Banemændene ønsker sig nogle nye redskaber, bl.a. nye koste og de vil se på udvalget. Banemændene fik ros for deres arbejde.
Klubturnering v. Kristian. Vi ændrede vores klubturneringsmodel i år, således at turneringen blev afviklet i løbet af 3 uger og var en ”knockout” turnering. Der var meget stor opbakning, og vi var enige om at bruge den samme model i 2024. Datoen for finale skal meldes ud i god tid. Og vi beholder vores ”flødeboller ” lodtræknings aften!
Forslag til flere aktiviteter: Venskabskampe mod f.eks. Rønde og Ådalen, en genoplivning af Heinemeier Open, hold, der udfordrer hinanden. Tennis Camp.
Juniorer: Vores største udfordring er at få fat i flere unge spillere. Vi skal kontakte skolen. Siri tager det med til skolebestyrelsesmøde.
Tennissportens Dag: Søren foreslog en reklamesøjle uden for idrætsforeningen.
Valg til bestyrelsen: Alle 4 medlemmer af bestyrelsen Ann, Gitte, Kristian og Angela ønskede genvalg – de blev genvalgt.
Evt.: Trappen ned til banerne – Jan har snakket med Thomas Ring fra MIC og har fået at vide, at tagrenderne og trappen repareres. Banemændene: Klubhuset skal males udvendigt og skabe skal købes.
Jan mindede medlemmerne om årsmødet i MIF torsdag d. 29. februar.
Mødet afsluttede med gløgg og æbleskiver!
Finaledag lørdag d.9. september



1. Pia 2. Ann 1. Gitte og Magny 2. Lene og Ann
Resultater af finaler tirsdag d. 12.
Herredoubles: 1. Carl Emil og Mike 2. Kristian og Frank
Mix doubles: 1. Pia og Jacob 2. Ann og Lars.
Herre Single: 1. Jacob 2. Lars